Onlinekursus mod flyskræk

Tue Kjær | Psykoterapeut MPF | Reg. Psykoterapeut FaDP

Ambitiøst onlinekursus mod flyskræk

Slip flyskrækken med Psykoterapeut, Coach og Pilot Tue Kjær.

Herunder kan du se en kort introduktion til onlinekurset.

Kurset indeholder:

15+ timers videomateriale

Opgavehæfte til download

Huskebog til download

Konkret viden om flyvning og regulering af angst

Film og materiale tilrettet både dig og en evt. hjælper

Kurset er tilgængeligt i 2 år efter køb!

Pris: 1.695 kr. (inkl. moms)

Fysisk kursus: Vil du hellere med på et 2-dages intensivt tilstedeværelseskursus, afholder jeg flere fysiske kurser om året.

Er det her noget for mig?

Kurset er til dig, der vil blive bedre til at håndtere din flyskræk.

Det kan være, det rammer dig, når du sidder i lufthavnen. Det kan også være, du begynder at føle dig urolig lang tid før flyvningen, faktisk fra det øjeblik billetterne er booket. Og når rejsen ud er overstået, har du måske svært ved at nyde din ferie, fordi dine tanker begynder at kredse om flyveturen hjem.

Onlinekurset vil give dig forudsætninger for at kunne møde din flyskræk på en helt ny måde, så du kan få et bedre forhold til at flyve.

Velkommen ombord.

Kursets indhold

Onlinekurset mod flyskræk består af 3 dybdegående moduler:

Angst

Lær at forstå din angst, så den ikke fylder så meget.

Flyvning

Al vigtig viden om flyvning, fra delene på en maskine til piloternes uddannelse.

Regulering

Konkrete metoder, som du kan bruge før eller under en flyvetur.

Med til kurset følger også et opgavehæfte og en huskebog. Du kan gennemføre kurset alene eller sammen med en hjælper, der kan støtte dig undervejs i forløbet.

Værd at vide om onlinekurset

At rejse med fly er en nødvendighed for mange mennesker med et internationalt arbejde. For andre kan det være enormt belastende, at det skal være så svært at komme afsted til de steder, som ens venner eller ens familie ønsker.

Det er svært at få helt bugt med flyskræk, men behandling kan give dig nogle metoder, så din angst ikke kommer til at styre dig.

Med dette kursus har jeg samlet min viden fra mange års undervisning og behandling af flyskræk i en online pakke, som du nemt kan tilgå alle steder i landet. Det betyder, at du kan gå i gang med at behandle din angst med det samme.

Efter køb får du adgang til en online portal, hvor alt materiale kan tilgås.

Du kan tage kurset i dit helt eget tempo, men jeg vil anbefale at sætte tid til kurset i din kalender med det samme, så du tager det inden for en sammenhængende tidsperiode.

Det kan være en kollega, ven eller partner, som kan støtte dig undervejs. Jeg har lavet nogle film specifikt til hjælperen, som kan motivere dig undervejs. Jeg ved nemlig, at det kan være svært at gennemføre et onlinekursus og arbejde med angst på egen hånd.

Der medfølger film til din makker på onlinekurset, så i begge bliver klædt godt på til dit arbejde med flyskrækken.

Vi arbejder med følgende på onlinekurset

Filmene om angst gennemgår, hvad angst er og de forskellige former for flyskræk. Det giver dig en grundlæggende forståelse for din flyskræk og dens størrelse.

Vi kommer omkring, hvordan din tænkning påvirker din angst, og hvordan du utilsigtet kan forstærke dine bekymringer.

Dertil får du værktøjer til at adskille ubehag og fare, hvilket er helt centralt i forhold til, hvordan du møder din flyskræk.

Vi kigger også på, hvordan vi opbygger beskyttelsesstrategier og på ubehaget ved kontroltab.

Med filmene om flyvning får du bl.a. en forståelse af, hvordan en flyver kan komme op i luften og hvorfor fx turbulens ikke kan blive farligt.

Vi undersøger også hvilke lyde og bevægelser, der opstår under en flyvetur – og hvorfor de skal være der.

Du får desuden en indføring i regler for flyvning, piloters uddannelse og svar på en masse andre spørgsmål.

Reguleringsfilmene handler om, hvad du konkret kan gøre, når du bliver bange. Du får øvelser og redskaber til at skabe ro i din krop og få styr på dine tanker. Vi skal bl.a. simulere, at du er med på en flyvning, så du får mulighed for at bruge alt det, du har lært undervejs på kurset.

Reguleringen tager udgangspunkt i en 5-trinsmodel, som du kan bruge under flyvningen. Du kan downloade en huskebog som en del af kursusmaterialet. Tanken med huskebogen er at du kan medbringe den under flyvning, så den kan blive en hjælp for dig ombord.

Kan jeg så komme af med min flyskræk for altid?

Det ville jeg ønske, at jeg kunne love. Der findes ingen mirakelkur, der med et fingerknips kan trylle flyskræk væk.

Men med kurset får du viden, der kan nedsætte din angst samt noget konkret at arbejde med, når du bliver bange. Så er du klædt så godt på som muligt til din næste rejse. På sigt vil du få bedre og mere positive oplevelser med at flyve, og du vil opleve, at du kan gøre noget konkret ved angsten.

For folk med meget ekstrem flyskræk er det ikke sikkert, at onlinekurset kan stå alene – her vil jeg også anbefale individuel- eller gruppeterapi hos mig. Jeg kan også være ledsager på en flyvning. Er du interesseret i det, kan du altid kontakte mig på mail@tuekjaer-terapi.dk

Uanset hvad er onlinekurset en god hjælp – også selvom du allerede er i behandling et andet sted.

Psykoterapeuten bag skærmen

Jeg er uddannet psykoterapeut, coach og erhvervspilot, hvilket er en unik forudsætning for at kunne tilbyde dig et flyskrækskursus af høj kvalitet.

Jeg har arbejdet med flyskræk i mange år og undervist alt fra teenagere, som ville på rejse med deres venner, forældre, der ikke turde tage med deres familier på sommerferie og direktører, som var tvunget til at tage på forretningsrejser. For at nå ud til endnu flere besluttede jeg mig for at udvikle dette online kursus.

Min erfaring er, at flyskræk er meget individuelt. For nogle er det vigtigt at kende de tekniske detaljer, mens det for andre mest er angst for angsten, der fylder. Jeg har taget det bedste fra alle de erfaringer, jeg har fået gennem årene ved at hjælpe kursister og klienter med flyskræk. Det har jeg kogt ned til dette kursus, som jeg har holdt så konkret og brugbart så muligt for dig, der er bange for at flyve.

Velkommen på onlinekurset.