Tue Kjær | Psykoterapeut MPF | Reg. Psykoterapeut FaDP
Stress behandling
Hvad er stress?
Stress er en kaotisk koncert. Tankerne spiller for hurtigt, kroppen slår for hårdt på trommerne, og følelserne skriger som falske violiner. Stress er en hjerne, der er træt af at løse, ordne, huske og skynde sig – en hjerne uden tid til at lege. Stress kan også være et energivakuum, der fører til kollaps, handlingslammelse og nedtrykthed.
Helt kort er stress en reaktion. Det kan være en reaktion på en indre eller ydre situation, der kræver en ekstra indsats over et par timer eller dage. Men det kan også være en reaktion på en længerevarende ubalance mellem krav og ressourcer. Kravene kan både komme indefra og fra omgivelserne.
Den kortvarige stresstilstand er ikke skadelig, tværtimod. Her udløser kroppen præstationsfremmende hormoner som kortisol og adrenalin, der skærper sanserne og frigiver energi til at imødekomme kravene. Lidt ligesom en turbomotor i et computerspil, hvor det gælder om at komme først i mål. Turbofunktionen er ikke beregnet til brug over længere tid. Gør man det, brænder bilen sammen. Og det samme gælder for mennesker.
Problemet opstår altså, når belastningen trækker ud, og der ikke kommer perioder med restitution. Tegn på stress kan vise sig, hvis der er for mange indre eller ydre krav. Eller hvis man ikke kan – eller ikke tror man kan – leve op til disse krav. Med andre ord handler stress lige så meget om din tilgang til krav, som det handler om kravene selv. Derfor kan manglende selvtillid eller lavt selvværd, hård selvkritik eller de høje krav, man stiller sig selv, også være stressudløsere.
Er stress en sygdom? Nej, stress er hverken en sygdom eller en diagnose, men den kan udvikle sig til en belastningsreaktion, hvis du ikke lytter til dine stress symptomer.
Stress symptomer – typiske tegn på stress
Da stress ikke er en sygdom i klinisk forstand, findes der heller ikke en bestemt definition af stress. Stress kan beskrives på mange måder, og den opleves forskelligt af forskellige mennesker. Følgende er nogle af de mest almindelige stress symptomer:
Fysiske tegn på stress:
- Hovedpine eller spændinger i nakke og skuldre
- Muskelspændinger og smerter
- Træthed og udmattelse
- Hjertebanken eller øget puls
- Svimmelhed
- Søvnproblemer (fx svært ved at falde i søvn eller urolig søvn)
- Maveproblemer (fx oppustethed, smerter, diarré eller forstoppelse)
- Nedsat immunforsvar (fx hyppigere forkølelser)
- Svedeture eller kolde hænder og fødder
- Ændret appetit (fx overspisning eller manglende appetit)
Psykiske stress symptomer:
- Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
- Indre uro og rastløshed
- Irritabilitet eller kort lunte
- Angst eller nervøsitet
- Nedtrykthed eller depressive tanker
- Følelse af magtesløshed eller håbløshed
- Lavt selvværd og selvtillid
- Øget bekymringstendens
- Overvældelsesfølelse
- Mindre lyst til sociale aktiviteter
Adfærdsmæssige stress tegn:
- Tilbagetrækning fra nære relationer og sociale events
- Øget forbrug af stimulanser (fx kaffe, alkohol, cigaretter eller medicin)
- Problemer med at tage beslutninger
- Ustruktureret og ineffektiv arbejdsgang
- Øget fravær fra arbejde eller skole
- Undgåelsesadfærd og overspringshandlinger
- Tendens til overdreven grublen
- Kort lunte og konfliktsøgende adfærd
- Sover mere end normalt eller undlader at sove
- Nervøse vaner (fx neglebideri, trippen med benet, trommen med fingrene)
Størstedelen af de her stress symptomer viser sig først efter længere perioder med stress. Og da det netop er den langvarige overbelastning, der er skadelig, skal du tage symptomerne alvorligt. Vender du ryggen til tegn på stress, øger du risikoen for egentlige diagnoser som angst, depression eller udbrændthed. Diagnoser, som kan påvirke dig i lang tid.
Stressudløst angst
Stress og angst hænger tæt sammen, og langvarig stress kan i nogle tilfælde udvikle sig til stressudløst angst. Holder du turboknappen i bund i længere tid, bliver krop og hjerne trætte. Nervesystemet bliver forvirret og begynder at slå alarm, selvom der ikke er nogen reel trussel. Det mærker du som kropslig uro, hjertebanken, svimmelhed og en følelse af at være på vagt hele tiden – klassiske symptomer på angst.
Stressudløst angst kan vise sig på flere måder. Nogle oplever generaliseret angst, hvor bekymringer fylder tankerne op og overtager kontrollen. Andre udvikler panikanfald, hvor kroppen pludselig reagerer voldsomt med åndenød, rysten og en følelse af at være ved at besvime eller få et hjerteanfald. Andre igen oplever en følelse af magtesløshed, indre kollaps og handlingslammelse, trods enorm tankevirksomhed – som at have både speeder og bremse i bund på samme tid. Og fordi stresshormonerne allerede buldrer rundt i kroppen, kan selv små belastninger udløse en stor udadrettet eller indadrettet reaktion.
Behandlingen af stressudløst angst handler om at bringe nervesystemet tilbage i balance ved hjælp af psykoterapeutiske teknikker, åndedrætsøvelser, udforskning af dine dysfunktionelle strategier og reaktionsmønstre og gradvis eksponering for de situationer, der vækker angsten.
Kronisk stress
Man taler om kronisk stress, når belastningen ikke kun er en midlertidig reaktion på en travl periode, men varer i flere måneder eller år. Efter så slidsom en periode kan kroppen ikke længere finde ud af at regulere stressresponsen. Det betyder, at stress symptomerne hænger ved, selvom den oprindelige årsag til din stress er væk.
Alvorlige stress symptomer
Er stress farligt? Det kan det være, hvis du ikke lytter til kroppens signaler og behov for ro. Stress bliver alvorligt og potentielt farligt, når symptomerne ikke længere forsvinder med stressudløseren. Foruden angst, depression og udbrændthed kan den kroniske stress og det konstante alarmberedskab belaste hjerte-kar-systemet, øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og svække immunforsvaret, så man oftere bliver syg.
Følgende alvorlige stress symptomer kræver akut opmærksomhed:
- Brystsmerter eller trykken for brystet
- Alvorlige søvnforstyrrelser og langvarig søvnløshed
- Hyppige panikanfald, sammenbrud eller kollaps
- Langvarigt hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Vedvarende nedtrykthed eller svært depressive tanker
- Stærkt forhøjet blodtryk
Heldigvis behøver det ikke at komme så vidt, og der er meget, du kan gøre for at passe på dig selv i det tidlige stressforløb. Lyt til din krop, og søg stress behandling, så snart du oplever de første tegn på stress. Det kan være svært at vide, hvordan og hvornår du skal henvende dig, og måske er du i tvivl om, hvor slemt det er. Ræk ud alligevel. Som psykoterapeut og stressbehandler tilbyder jeg hjælp med afsæt i flere forskellige effektive behandlingsformer. Iblandt dem er metakognitiv terapi, som er særlig velegnet til at bryde bekymringsspiraler, dæmpe overdreven selvkritik og ændre negative tankemønstre.
Stress behandling med terapi
Udsætter man en gruppe mennesker for de samme krav, vil nogle føle sig stressede, mens andre ikke mærker det mindste pres. Det siger noget om, at stress har lige så meget at gøre med tilgangen til forventninger og krav, som den har med selve kravene.
En stor del af stress behandling består derfor i at bryde negative tankemønstre og fjerne opmærksomheden fra de destruktive tanker om egen formåen. Vi skal undersøge dine reaktionsmønstre, strategier og de krav, du stiller dig selv. Vi skal også arbejde med afspænding og øve grænsesætning, hvis det er svært for dig.
Formålet med stress terapi er at ændre din reaktion på krav, uanset om kravene kommer fra dig selv eller andre. Du skal tage kontrollen over tankerne og opdage, at alting ikke er ude af dine hænder, selvom det kan føles sådan. Gennem stress behandling lærer du at finde ind til dine værdier. Du opdager, at du godt må prioritere det, der er vigtigt for dig, og give din hjerne fri til at lege. Du opnår en mere konstruktiv tilgang til pres og mere fleksibilitet i din tilgang til opgaver og udfordringer. Og så finder du ud af, at du er værdifuld som menneske, selvom du siger nej til en opgave, holder fri, når du har fri og lader rod være rod.
Behandling af stress kommer i sig selv med et krav, nemlig et krav om forandring. Enten skal du lave om på noget ude i virkeligheden, fx i jobsammenhæng, eller også skal du ændre noget indeni, fx urealistiske forventninger til dig selv. Jeg hjælper dig med at finde frem til stressudløseren, og sammen laver vi konkrete forslag til forandringer, som passer til dig og din situation.
Et liv på den anden side af stress
Behandling af stress består af samtaler, rådgivning, øvelser og konkrete værktøjer. I den første fase får du hjælp til at finde ro, acceptere situationen og give dig selv lov til at hvile. Følelsen af ikke at være alene og ikke at skulle finde alle svarene selv er for mange en stor støtte. Især i den akutte fase, hvor hverdagen er ekstra uoverskuelig.
Afslutningsvis handler det om at opbygge din modstandskraft og forebygge tilbagefald, så du fremover bedre kan håndtere pres uden at vælte.
Jeg kan ikke love, at terapien alene giver dig et nyt liv. Men noget har længe ikke været, som det skulle, og terapien kan give dig et puf i retning mod en tiltrængt forandring. Der skal ikke nødvendigvis kæmpestore forandringer til. Nogle gange kan ganske enkle til- og fravalg hjælpe dig med at lære at håndtere stress og leve mere autentisk.
Når du er klar til at vende tilbage til arbejdet, er jeg her også for at støtte dig. Det skal foregå på en sund og forsvarlig måde, og jeg samarbejder gerne med din arbejdsplads om forløbet.
Stress er kaotisk. Bearbejdningen ligeså. Men efter et stressforløb oplever mange mennesker en større selvindsigt. De fortæller, at det føles som en sejr endelig at have kontrollen tilbage og være den, der har skabt positive forandringer for sig selv. De føler lettelse og nyder evnen til at leve et gladere, sundere liv i balance med indre værdier.
Og det kan man vel godt kalde et nyt liv.