Præstationsangst

Tue Kjær | Psykoterapeut MPF | Reg. Psykoterapeut FaDP

Præstationsangstens ubehag

Præstationsangst viser sit ubehagelige ansigt, når vi ikke føler os tilstrækkelige. Du begynder at vurdere dig selv gennem andres øjne. Du bliver optaget af, hvad andre synes er rigtigt eller forkert.
Følelsen af utilstrækkelighed lægger sig over dig, som en skygge.

Når du er i skyggen, kan overdreven forberedelse og perfektionisme blive velkendte ansigter. Du er blevet optaget af at levere det, som du tror, andre forventer af dig. Du glemmer det, som du står for, og finder værdifuldt. Du kæmper for at få kontrol. Kontrol over dig selv, og kontrol over din præstation.

Men på den lange bane skaber det uro i kroppen. Det fastholder dit fokus på fejlfinding og det giver tankemylder. Forsøget på at finde kontrol forstærker dine ubehagelige følelser og kropslige reaktioner.

Lad dig selv være sårbar – bliv vurderet

Når du viser dig og gør dig synlig på mødet, holder foredrag, giver en tale eller står fast på din mening, så bliver du synlig for andre. Det gør dig sårbar, men også ekstremt modig.

Det er modigt at stille sig i rampelyset, og vise hvem du er – og hvad du står for.

Lider du af præstationsangst, vil du ikke fokusere på at du er modig, fordi du tør stille dig op. Nej, du vil fokusere på hvor sårbar du er, og hvordan din præstation opleves af dem, der skal vurdere dig. Du savner måske friheden til at være dig selv?

Modstand og at begå fejl, oplever og kender vi alle sammen. Men skyggen fra præstationsangsten slører læringspotentialet, som findes i at begå fejl og opleve nederlag. Har du præstationsangst, bliver selv den mindste fejl, til lange selvbebrejdelser og indre domme. Det leder til nedsat selvværd – og giver dig endnu mindre lyst, til at stille dig frem igen.

Læringspotentialet findes i at tage ved lære og samtidigt acceptere, at du gjorde dit bedste. Du skal anerkende dig selv, for at stille dig frem. Kun herefter vil du være i stand til, at lægge selvkritikken på hylden.

Bland ikke din præstation eller din karakter med, hvem du er! Vi laver alle sammen fejl en gang imellem, men det er ikke dig, som er en fejl. Der er forskel på hvad vi gør og hvem vi er!

Hvad gør du så?

Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at mange af os bliver påvirkede, når vi skal stå i rampelyset. Som de sociale skabninger vi er, frygter vi alle sammen afvisning, at miste eller føle os udenfor. Det er helt normalt.

Det bliver først et problem, når det bliver så ubehageligt, at præstationsangsten begynder at begrænse dig. Eller hvis du undgår situationer, som betyder noget for dig. F.eks. hvis du ikke får sagt noget til mødet, ikke får holdt din tale eller undgår sociale arrangementer.

Mange der oplever præstationsangst, føler sig alene med angsten. For angsten sig i selv, er et sårbart område at tale med andre om. Så hvad gør du?

Ja, så finder du nogen du kan tale med. En person, som du føler dig tryg ved, og som du kan dele din skygge af præstationsangsten med.

Snak ikke kun om situationen, men også om hvad der sker inde i dig, når du skal præstere. Hvad der er ubehageligt, og dine endeløse tankerækker påvirker dig – og står i vejen for, hvor du gerne vil hen. Undersøg nysgerrigt hvad andre gør, når de bliver nervøse. Og husk at tillade dig selv at have det, som du har det.

Der er en følelse af skam bag præstationsangst. Skam over ikke at slå til, ikke at gøre noget godt nok – måske følelsen af ikke at ”være god nok”. Skam prøver at gemme sig, men opløses i dagens lys. Så ved at tale om det, som er svært og der hvor du tvivler, tager du pusten fra skammen.

At udfordre angsten

Find derefter nogle små områder, hvori du kan udfordre angsten. Det er nytteløst, at undgå det, som gør dig bange. Du skal udfordre det, som du er bange for, men i små doser. På den måde kan du få nogle positive oplevelser, som forsyner dig med en lyst til at gøre mere af det, som du længtes efter.

Når du har stået i rampelyset, så skriv det ned, som gik godt. Lav et felt til det, som du kan anerkende dig selv for. Lav også et felt til det, som du kan lære af til næste gang.

Hver gang selvkritikken melder dig, så find papiret frem. Mind dig selv om, at du allerede har noteret læringspunktet. Yderligere kritik kommer kun til at nedsætte din selvfølelse.

Hvis din krop reagerer, må du også acceptere det. Det gør vi når vi bliver bange.

Du kan bruge nogle simple øvelser for at balancere og mindske uroen. Det kan være åndedrætsøvelser, centreringsøvelser eller meditation. Det er meget normalt, at reagere på kropsligt ubehag.

Hvis du ikke selv kan finde vejen ud, kan det være givende at arbejde med en terapeut eller coach – som mig. Jeg kan hjælpe dig med dine indre overbevisninger og forhindringer, som du har skabt.

Således at du og din autenticitet kan komme ud af skyggen, og du kan bidrage med det, som du har på hjertet.

I et terapeutisk forløb hos mig, arbejder vi i fællesskab om det ubehag du oplever – og helt konkret hvordan du kommer ud af skyggen.

Nedenfor er nogle af de typiske oplevelser, når præstationsangsten fylder. Du vil ikke nødvendigvis opleve alle symptomerne og du har måske nogle helt andre.

Nogle symptomer på præstationsangst

På det tankemæssige niveau:

  • Nedsat hukommelse
  • Grublerier (overdreven tankevirksomhed)
  • Manglende evne til at analysere

På det følelsesmæssige niveau:

  • Blive bange
  • Blive ked af det og trist
  • Blive vred og få aggressioner

På det kropslige niveau:

  • Hjertebanken
  • Forandret vejrtrækning
  • Temperaturskifte i kroppen (koldsved, hedeture)
  • Ubehag i maven (det kilder eller gør ondt i maven)
  • Uro i kroppen (kan ikke sidde stille)