Tue Kjær | Psykoterapeut MPF | Reg. Psykoterapeut FaDP
Kommunikation
Kommunikation – hvad er god kommunikation?
Kommunikation kan virke så simpelt. Du siger noget, og den anden lytter. Men kommunikation er en vanskelig størrelse. For i praksis kommer vores ord ud igennem et filter af alt det, vi er sammensat af. Man kan næsten sige, at en fuldstændig afkodning af din kommunikation kræver en nøgle – og den har kun du. Det er som legen, hvor man sidder i rundkreds og hvisker noget i øret på sin sidemakker. Vedkommende skal hviske det videre, indtil sidste deltager skal sige det højt. Alle deltagere kan så more sig over den mærkværdige transformation, budskabet har gennemgået undervejs.
En samtale er nemlig meget mere end blot at videregive information. Mens vi taler, jonglerer vi med tanker, følelser, behov, sårbarheder, erfaringer, grænser og ikke mindst hensynet til relationen. Problemet er, at vores intention ikke altid stemmer overens med den andens opfattelse af vores budskab. Uanset hvor klar din intention forekommer for dig selv, skal dit budskab også igennem modtagerens filter. Og det kan føre til misforståelser, frustration og i sidste ende konflikter.
Det samme gør sig gældende den anden vej rundt. Vi tolker også andres ord og handlinger gennem vores egne oplevelser og sårbarheder. Hvis vi tidligere har følt os afvist, kan vi ubevidst opfatte en neutral bemærkning som en kritik eller en afvisning, selvom det ikke var den andens intention.
En af de største årsager til kommunikationsproblemer er netop, at vi sjældent kommunikerer så klart, som vi selv tror. Samtidig forventer vi, at den anden forstår vores følelser og behov, uden at vi behøver at sige det direkte. Det gør sig især gældende for kommunikation i parforhold og andre nære relationer.
Kommunikation er ekstra svært, når der er stærke følelser i luften. Når vi føler os angrebet, usikre eller misforstået, vågner vores forsvarsmekanismer. Vi reagerer med vrede, benægtelse, modangreb, tavshed, ironi, afstand eller nedlukning.
Så hvad er god kommunikation? God kommunikation er forståelsen for, at der stort set altid er noget på spil. Vil du være bedre til at kommunikere, kræver det både selvindsigt og træning. Det kræver, at du kender til egne sårbarheder og mønstre, at du tør stå ved egne behov og følelser, og at du kan udtrykke dig klart. Mindst lige så vigtigt er det, at du kan lytte med oprigtig nysgerrighed, åbenhed og empati, så du forstår, at den anden også taler ud fra et sæt overbevisninger og følelser.
Miskommunikation – når dårlig kommunikation slår gnister
Vi vil allesammen gerne føle os set og forstået. Så når vi ikke kan udtrykke tanker og følelser tilstrækkelig tydeligt, slår det gnister. Sådan nogle, der giver anledning til eksplosioner snarere end hyggelige lejrbål.
Bagved den problematiske miskommunikation findes ofte gamle undgåelsesstrategier, som vi engang udviklede for at passe på os selv.
Sådan en strategi kan være at undgå konflikter, fordi du er bange for kontroltab og afvisning. Du har måske lært, at du er mere elskelig, hvis du er nem. At der er en risiko for at blive forladt, hvis du ikke vægter relationen over dit eget behov.
Hvis du står overfor en mulig konfrontation, står din frygt i vejen for tydelig kommunikation. Enten trækker du dig helt fra situationen, eller også skubber du egne meninger og behov i baggrunden. Resultatet er et sløret, upræcist og måske endda tvetydigt budskab fra din mund. Det ved du egentlig godt, og derfor mærker du frustrationerne spire indeni. Din indre konflikt ødelægger så kontakten til den, du forsøger at føre en samtale med. Og når den andens modreaktion viser sig, kan den onde cirkel slå knude på sig selv.
Umiddelbart føles det som en lettelse at undgå konflikten. Du slipper jo for konfrontationen og den svære samtale. Så hvorfor alle frustrationerne?
Fordi du forråder dig selv i din kommunikation.
Når du tilsidesætter dine egne grænser og ikke står fast, fortæller du dig selv, at dine behov er uden betydning. At dine følelser ikke er værd at tage hensyn til. Du opbygger en vrede, som føles rettet mod den anden. Men i virkeligheden er du vred på dig selv, fordi du ofrer dig for relationen og den gode stemning. Du kan også føle dig usynlig og taget for givet. Dit selvværd får et hak.
God kommunikation handler om at finde modet til at udtrykke dine behov. Og mod betyder ikke nødvendigvis fravær af frygt, for sådan er virkeligheden sjældent. Mod kan også betyde at sige fra og stå ved dine behov på trods af frygten for at miste den andens accept.
Hvis du oplever, at din kommunikation tit fører til misforståelser, konflikter eller følelsen af ikke at blive hørt, kan terapi være et værdifuldt redskab. Kommunikation og selvudvikling hænger tæt sammen. Derfor kan du bruge terapien til at opnå selvindsigt og forbedre dine kommunikationsevner.
Bliv bedre til at kommunikere gennem terapi
Sammen med mig kan du undersøge, hvorfor din kommunikation måske ikke er så klar, som du tror, og hvilke mekanismer der ligger bag dine udfordringer. Og du kan lære nye, mere hensigtsmæssige måder at formidle dine tanker, følelser og behov på.
Om autentisk kommunikation mener jeg:
- at du grundlæggende skal turde sige, hvad du mener, og mene, hvad du siger.
- at du, for at forstå dig selv og andre, må se dig selv udefra og de andre indefra.
- at du, hvis du lytter til din indre støj, kun kan høre dig selv.
I kommunikationsprocessen bør du:
- tage ansvar, være respektfuld og blive på din egen banehalvdel.
- tage lederskab og sige klart og tydeligt, hvad du vil have.
- være modig og sætte ord på det, du tænker og føler, trods eventuel frygt.
I kommunikationsprocessen bør du undgå:
- at være krænkende, frelsende eller påtage dig en offerrolle.
- at give skyldfølelse eller pålægge skam.
- at anvende magt, tvang eller manipulation.
Assertiv kommunikation
Hvad er assertiv kommunikation? Assertiv kommunikation har rødder i adfærds- og socialpsykologien. Det er en kommunikationsstil, hvor man netop udtrykker sine tanker, følelser, behov og grænser klart og respektfuldt, så man samtidig tager hensyn til andres grænser. Den gensidige respekt er en vigtig færdighed i arbejdet med autentisk kommunikation. I praksis handler assertiv kommunikation om at mærke sig selv og tage udgangspunkt i eget ståsted, når man møder den anden.
Assertiv kommunikation består blandt andet i at:
- bruge jeg-udsagn, fx Jeg føler mig overset, når … / Det vil gøre mig glad, hvis …
- opretholde en rolig, ordentlig og respektfuld tone i samtalen.
- have god øjenkontakt og et åbent, afslappet kropssprog.
Assertiv kommunikation kan bruges til at opnå en mere hensigtsmæssig kommunikation i parforhold, men også i ledelsessammenhæng på arbejdspladsen.
Teknikken er særlig god, hvis du kæmper med angst, har svært ved at håndtere konflikter eller har lavt selvværd.
Træn dine kommunikationsevner i den terapeutiske relation
En væsentlig del af arbejdet med kommunikation ligger i selve den terapeutiske relation. Terapi er ikke kun et sted, hvor vi taler om relationer. Det er også et rum, hvor vi har en relation. Vi skal ikke blot analysere dine mønstre og dynamikker i forhold til andre mennesker, men også se på, hvordan de kommer til udtryk lige her og nu, mellem dig og mig.
Når du oplever, at noget er svært at få ud, stopper vi op og stiller konstruktive spørgsmål. Hvad der sker i dig? Hvad føles svært og hvorfor? Hvilke tanker og kropslige reaktioner opstår? Er du bange for at blive misforstået, afvist eller bedømt? I stedet for at analysere det på afstand har vi mulighed for at mærke det i øjeblikket og arbejde med det, når det sker.
En anden vigtig del af at blive bedre til at kommunikere er at kunne navigere i konflikter uden at eskalere dem eller trække sig. Mange reagerer med forsvar, kritik eller tavshed, når en samtale bliver svær. Terapi kan hjælpe dig med at udvikle mere bevidste strategier, hvor du kan stå ved dine følelser, lytte åbent og bevare en roen – selv i situationer, hvor du tidligere ville have reageret uhensigtsmæssigt.
Se dig i spejlet og lær at kommunikere bedre
Som terapeut er jeg ikke kun et sæt ører. Jeg er også et spejl. Jeg kan hjælpe dig med at opnå en større bevidsthed om din kommunikationsstil, dine mønstre, og hvordan du formidler dine følelser og behov. Det gør jeg ved at spejle dine ord, dit tonefald og din nonverbale kommunikation som mimik og kropssprog. På den måde finder du ud af, hvordan den opleves udefra, og du får en dybere forståelse af dig selv og dine relationelle dynamikker.
Terapirummet bliver dermed et sted for undersøgelse og afprøvning. Du får mulighed for at eksperimentere med nye måder at udtrykke dig på, mærke hvordan det føles at sige noget mere direkte, eller hvordan det er at holde fast i en følelse uden at trække den tilbage. Gennem disse erfaringer opbygger du en større tryghed i at kommunikere autentisk – ikke kun i terapien, men også i dine nære relationer.
Kommunikationsøvelser indebærer at sige ting højt, der føles uvante eller sårbare. Det er mit ansvar at skabe et trygt rum, hvor der er plads til de følelser og reaktioner, der opstår i relationen. Når du siger det højt i et rum uden fordømmelse, kan vi sammen arbejde konstruktivt med det. Og netop dér opstår forandringen.
Sådan arbejder jeg med kommunikationsudvikling
Der er ikke bare én vej til tydelig kommunikation. Gennem flere effektive terapiformer, teknikker og kommunikationsøvelser kan du få en forståelse af egne reaktioner, mens du samtidig opøver evnen til at stå ved dig selv, uanset situationen.
Med emotionsfokuseret terapi undersøger vi, hvilke følelser der ligger bag din kommunikationsstil. Terapien hjælper med at identificere og udtrykke sårbare følelser (fx skam og ensomhed) i stedet for at skjule dem. Målet er at skabe tryghed i relationer, så kommunikationen bliver mere åben, ærlig og i tråd med dine faktiske behov.
I neuroaffektiv terapi fokuserer vi på, hvordan dit nervesystem reagerer i kommunikationssituationer. Hvis du ofte bliver overvældet, eller „klappen går ned‟, kan vi arbejde med teknikker til at få ro på nerverne. Det er fx åndedrætsteknikker, grounding-øvelser og kropsbevidsthed, så din kommunikation bliver mere balanceret og tydelig.
Med metakognitiv terapi lærer du at håndtere overtænkning og usikkerhed omkring din kommunikation. Mange bruger oceaner af tid og kræfter på at analysere, hvad de burde have sagt, og hvad andre tænker om det, de faktisk fik sagt. I terapien arbejder vi med at begrænse de uhjælpsomme tankeprocesser, så du kan kommunikere mere spontant og uden at overanalysere hvert ord.
I NARM-terapi undersøger vi, hvordan dine gamle mønstre og tidlige relationelle erfaringer har formet din kommunikationsstil i dag. Hvis du har lært, at det var bedst at tie stille, eller at du kun blev mødt, hvis du tilpassede dig, kan vi arbejde på at give dig en mere autentisk og selvsikker måde at udtrykke dig på.
Endelig bruger jeg coaching til at træne dine kommunikationsevner, så du får værktøjer til at formulere dig mere direkte, sætte grænser og tage lederskab i dine samtaler. Dette kan være gennem kommunikationsøvelser som rollespil, træning i assertiv kommunikation og konkrete teknikker, der hjælper dig med at omsætte det terapeutiske arbejde til praktiske forandringer i din hverdag.
Terapien handler om alt fra ordvalg og formuleringer til tryg og autentisk kommunikation. Du skal kunne udtrykke dig frit, klart og med integritet. Når du lærer at mærke dine følelser, regulere dit nervesystem og slippe gamle tankemønstre, bliver din kommunikation naturligt stærkere og mere tydelig.