Tue Kjær | Psykoterapeut MPF | Reg. Psykoterapeut FaDP
Angst behandling
Hvad er angst?
Angst er en naturlig del af det at være menneske. Behandling af angst er som udgangspunkt ikke nødvendig, da den er en naturlig respons på en oplevet fare. Normalt hjælper den os med at reagere hensigtsmæssigt i pressede situationer, hvor den skærper vores opmærksomhed.
Vi føler angst, fordi vi er intelligente væsener. Vi kan mindes fortiden og forestille os fremtiden. Hvis vi har været ude for noget ubehageligt eller måske ligefrem farligt, tager vi bekymringer med i vores forestilling om fremtiden. For hvad nu hvis?
Når naturlige følelser som angst, frygt og nervøsitet automatisk slår over i negative tanker, kan du ende i en bekymringsspiral, der forstærker din bekymring og uro. Den slags tanker er typisk pessimistiske og selvkritiske og følges af en forestilling om et katastrofalt udfald.
Du får svært ved at være til stede i det sikre nu og farer vild i den ubehagelige forestillingsverden. Nogle gange samler angst symptomer sig til et decideret angstanfald. Selvom du objektivt set har det godt i øjeblikket, kan det føles, som om der er alt muligt galt. Tankestrømmen bliver én lang serie af dramatisk clickbait. Det er her, at du bør overveje angst behandling.
Undgå at fodre angsten
Man siger, at angst er genstandsløs. Derfor kan den være skamfuld og svær at forklare og dermed svær at dele med andre. Af den grund går mange mennesker alene rundt med deres angst. Hvis du rammes af angst, vil du sandsynligvis også udvikle undgåelsesadfærd. Du forsøger at undgå det, der udløser angsten. Desværre gør undgåelsen og tavsheden ikke meget andet end at fodre angsten, og mens den bliver stærkere, får du det værre. Til sidst bliver den så velnæret, at du udvikler angst for angsten selv. Og det kan påvirke hele dit liv.
Gennem angst behandling får du støtte til forstå angsten, lære den at kende og langsomt eksponere dig selv for årsagen. På den måde kan du fjerne hele angstens eksistensgrundlag.
Angst symptomer – hvordan føles angst?
Angst symptomer viser sig som regel som en kombination af din aktuelle situation og et fagligt eller personligt pres. Du kan føle angst, når du er sammen med mange mennesker, men også alene. Den kan opstå i situationer, hvor du skal præstere, eller har været presset over en længere periode, fx som stressudløst angst. Angsten kan også være en mere generel ængstelighed, der dukker op som en uønsket følgesvend i dit liv. Den type angst kaldes for generaliseret angst, modsat enkeltangst, der har en specifik trigger.
Når du oplever angst symptomer, og ubehaget begynder at begrænse dig i hverdagen, bør du undersøge, hvad der ligger bag. Angst kan være selvforstærkende. Derfor skal du tage angst symptomer alvorligt og arbejde aktivt for at genvinde kontrollen. Gerne sammen med en specialiseret angstbehandler.
Hvordan føles angst? Det kommer helt an på mennesket og situationen. Der er mange typer og grader af angst, og der findes mange angst symptomer. Nogle angstlidende mærker særligt angsten som en kropslig reaktion, mens andre oplever den i tanker og følelser. Ved stressudløst angst hænger symptomerne sammen med tegnene på stress. Hos andre igen har angsten mange facetter. Herunder kan du se nogle af de hyppigst forekommende symptomer på angst:
Fysiske angst symptomer:
- Hjertebanken, forhøjet puls eller trykken for brystet
- Åndedrætsbesvær eller hyperventilation
- Svimmelhed, kvalme eller tunnelsyn
- Maveproblemer (fx diarré eller mavekramper)
- Muskelspændinger og hovedpine
- Svedeture (kolde eller varme)
- Følelsesløshed eller prikken i hænder, fødder eller ansigt
- Træthed, svaghed eller følelse af at skulle besvime
Følelsesmæssige angst symptomer:
- Overdreven bekymring eller frygt
- Følelse af overhængende fare
- Følelse af kontroltab
- Dødsangst
- Følelsen af at være afkoblet fra virkeligheden
- Følelsen af ikke at være i kontakt med sig selv
- Irritabilitet og utålmodighed
- Nervøsitet og indre uro
Adfærdsmæssige angst symptomer:
- Handlingslammelse og ubeslutsomhed
- Jagt på tryghed og bekræftelse fra andre
- Overdreven planlægning og kontrol
- Søvnforstyrrelser (søvnbesvær, mareridt eller urolig søvn)
- Rastløshed og formålsløs bevægelse
- Overdreven opmærksomhed på kropslige fornemmelser
- Tilbagetrækning fra sociale situationer
- Undgåelse af samtaler og interaktion med andre
Kognitive angst symptomer:
- Tankemylder
- Overfokusering på negative scenarier
- Oplevelse af at være blevet misforstået eller isoleret
- Metal tåge uden logik og klarhed
- Tendens til at overvurdere farer
- Perfektionisme og overdreven selvkritik
- Problemer med koncentration og hukommelse
- Brede negative konklusioner baseret på enkelthændelser
Angstanfald – et beredskab i overdrive
Når man gennemgår et angstanfald, kan det føles, som om verden snævrer sig ind. Tiden flyver eller snegler sig afsted. Omgivelserne kan virke deforme. Midt i det komplette kontroltab kan kroppen reagere så voldsomt, at man tror, man er ved at besvime eller endda dø. Pulsen stiger, hjertet hamrer, og åndedrættet bliver overfladisk eller hyperventilerende. Man er svimmel og panisk. Det mest skræmmende er ofte følelsen af at være fanget i egen krop, uden mulighed for at undslippe det farlige.
Men der er oftest ingen reel trussel, kun en oplevet fare.
Kroppens beredskab er designet til at beskytte og sikre vores overlevelse. Under et angstanfald kører beredskabet i et irrationelt overdrive, som belaster frem for at beskytte.
Et angstanfald er et koncentrat af angsten. En pinefuld manifestation, hvor mange af de førnævnte angst symptomer intensiveres markant. Et angstanfald kan komme akut og varer alt imellem et par minutter og en halv time.
Frygt og angst – hvad er forskellen?
Der er forskel på frygt og angst. Forskellen har at gøre med, hvilken trussel der er tale om, og hvordan hjernen opfatter den.
Frygt er en instinktiv reaktion på en reel fare som fx et rovdyr, en ildebrand eller en bil på vejen. Frygten er en evolutionær overlevelsesmekanisme, der sørger for, at vi ikke kommer til skade. Med andre ord er frygt rettet mod en genstand i vores fælles verden.
Angst i klassisk forstand har ingen genstand, men opstår uden en konkret trussel for vores sikkerhed. Reaktionen er virkelig nok, men faren er hypotetisk, en ren forestilling. Angst er kaotisk, nærmest spøgelsesagtig – en følelse af fare uden en synlig fjende.
For mange har angsten dog et tema som fx frygt for afvisning, tab af kontrol eller mere specifikke problemstillinger. Jeg er altid optaget af både angsten, og hvad der driver den. Blandt andet fordi angst kan optræde sammen med andre lidelser som depression og stress. Den kan også hænge sammen med livsforandrende omstændigheder, dysfunktionelle nære relationer og meget andet.
Angst behandling – hvad kan man gøre ved angst?
Før du kan arbejde med angsten, er du nødt til at undersøge årsagen til den. Hvad er det, der udløser den? Hvad tænker du om din angst, og hvordan reagerer du på den? Nogle kan pege på årsagen til deres angst, og andre ikke. Hvis du ikke ved, hvor din angst stammer fra, kan et forløb med en angstbehandler give dig indsigt i og forståelse for fortidige hændelser, hvilket kan føre nye handlemuligheder med sig.
Selvom det kan virke mest trygt at holde sig fra triggeren eller årsagen, skal vi sammen tættere på. Jeg kan hjælpe dig med at konfrontere din angst, så du undgår, at den bliver selvforstærkende. Vi skal også arbejde med accept, så du kan være i angsten, når du mærker den.
Som angstbehandler arbejder jeg med både generaliseret angst og enkeltangst. Enkeltangst omfatter fx fobier, præstationsangst, eksamensangst og frygt for at flyve Uanset hvilken type angst, du oplever, tilpasser vi behandlingen, så du får den hjælp, der passer bedst til din situation.
Min angst behandling bygger på flere terapeutiske metoder. Disse metoder giver dig stor samling konkrete, brugbare værktøjer til at forstå og håndtere din angst.
Mine behandlingsformer er følgende:
- Emotionsfokuseret terapi
Her arbejder vi med de følelser, der ligger bag din angst, så du kan møde symptomerne med større forståelse og accept og helst undgå angstanfald. - Neuroaffektiv terapi
Her arbejder vi med regulering af nervesystemet og træner ro i angstudløsende situationer, så du kan sætte en mere realistisk ramme omkring den oplevede trussel. - Metakognitiv terapi
Her arbejder vi med at begrænse overtænkning og slippe bekymringer. Terapien kan også give dig et mere konstruktivt forhold til de angstprovokerende tanker og kropslige reaktioner
- NARM-terapi
Her arbejder vi med at finde ud af, hvordan tidlige oplevelser kan have formet dit forhold til bestemte situationer eller triggere, som vækker din angst i dag. - Coaching
Her arbejder vi med praktisk anvendelige strategier, der kan hjælpe dig med angsthåndtering i konkrete situationer.
Gennem behandling af angst lærer du at leve med ubehaget, uden at det styrer dit liv eller holder dig fra at gøre det, du gerne vil.
Grounding øvelser angst – 5 konkrete råd til at håndtere angstfyldte situationer:
Når angst opstår, går kroppen i alarmberedskab. En simpel, men effektiv teknik til at berolige nervesystemet er Box Breathing:
- Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder
- Hold vejret i 4 sekunder
- Pust langsomt ud gennem munden i 4 sekunder
- Vent 4 sekunder inden du trækker vejret ind igen
- Gentag øvelsen 4-6 gange
Dette sender signaler til hjernen om, at du er tryg og hjælper med at dæmpe angsten.
Mange oplever, at de undgår det, der trigger deres angst – fx at sige noget foran andre eller tage et fly. Men undgåelse forstærker angsten på lang sigt.
- Lav en liste over situationer, du undgår
- Vælg én ting du ønsker at forandre, og udsæt dig selv for den i små skridt
- Gå langsomt frem, fx ved at tale foran en enkelt person, før du taler i en forsamling
At møde angsten i små doser hjælper hjernen med at aflære frygtreaktionen.
Angst trives i tavshed. Hvis du holder den for dig selv, vokser den sig ofte større. Prøv i stedet at skrive dine bekymringer ned, så du får dem ud af hovedet:
- Hvad er du bange for, at der vil ske?
- Hvad er sandsynligheden for, at det sker?
- Hvordan ville du støtte en ven, der havde de samme tanker som dig?
At se dine tanker på skrift gør dem mere håndgribelige og mindre overvældende.
I metakognitiv terapi arbejder vi med at begrænse den tid, vi bruger på at bekymre os. Prøv denne metode:
- Afsæt 10 minutter om dagen til bekymringer – fx fra 18:00-18:10.
- Når du i løbet af dagen mærker angsten komme, så sig til dig selv: „Det her tager jeg mig af i mit bekymringsvindue senere.‟
- Når bekymringsvinduet kommer, vil du ofte opdage, at tankerne ikke længere virker vigtige – eller måske helt er forsvundet.
Det at begrænse bekymringerne til en afgrænset periode hjælper dig med at tage kontrollen tilbage.
Hvis du ved, at en situation kan udløse angst, kan du forberede dig mentalt:
- Visualiser situationen – forestil dig, at du klarer det godt.
- Mind dig selv om tidligere succeser – du har været igennem svære ting før.
- Lav Box Breathing inden du går ind i situationen.
Hvis du spiller situationen igennem for dit indre blik og ser, at der ikke sker noget, kan det forbedre din angsthåndtering.
Hvis du mærker angst symptomer komme, så brug dine sine sanser til at aflede hjernen og fjerne fokus fra den oplevede trussel:
- Se: Nævn 5 ting, du kan se omkring dig.
- Føl: Rør ved 4 ting og beskriv, hvordan de føles.
- Hør: Lyt efter 3 lyde i omgivelserne.
- Lugt: Identificér 2 dufte (eller tænk på 2 dufte, hvis du ikke opfanger nogen).
- Smag: Bemærk 1 smag i munden, eller tag en lille mundfuld af noget.
Denne øvelse hjælper med at flytte opmærksomheden fra panikken og bringe kroppen og sindet tilbage til nuet.
Angst behøver ikke styre dit liv
Uanset om du kæmper med generaliseret angst, social angst, fobier eller jævnligt oplever angst symptomer, er det muligt at genvinde kontrollen. Hvis du vil tage de første skridt mod et liv med mindre angst, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde den rette vej for dig.